Fredags forkælelse & Forårs yoga

dato:
fredag den 3. maj 2024 kl. 16.00-18.00

forkæl din krop med en indre forårsrengøring

Foråret er over over os. Alting spirer og gror. Måske mærker du også forårsfornemmelserne indeni dig.

Gør din krop forårsklar med 2 timers selvforkælelse her på gården, hvor fokus er at styrke din krops naturlige afgiftningsprocesser.  

Ovenpå den kolde, mørke, indadvendte vinter, er vi klar til sol, varme og mere aktivitet i kroppen.

Derfor krydrer vi i denne yoga-praksis de stille yin yoga stillinger med lidt yang i form af blide bevægelser, som skaber aktivitet, cirkulation og smørelse til kroppen.

I den sidste del af timen får du lov til bare at “være”. Putte dig under tæppe og øjenpude og nyde lyden af fuglenes forårssang udenfor, mens du guides igennem en helt rolig og mindfuld afspænding.

Som afslutning på arrangementet forkæles du med et glas bobler, lidt frugt og snacks. Måske på terrassen med udsigt til mark og skov, hvis vejret tillader det.

Herefter er du fuldstændig klar til at gå weekenden og den lyse varme tid i møde.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i vores smukke og naturskønne yoga univers her på gården i Hornstrup.

praktisk info

”Jeg kan virkelig godt lide Mettes rolige og tydelige gennemgang af øvelserne – og hendes gode formidling og super behagelige stemme. Min tid i Laden giver mig et pusterum i en travl hverdag med fokus på mig selv – ro og træning.”

Anne, Pilates & Afspænding